Nørrebro

Nørrebro er en bydel i København. Nørrebro afgrænses mod sydøst af Søerne mod Indre By, mod nordvest af Ringbanen mod Bispebjerg, mod sydvest af Åboulevarden mod Frederiksberg og mod nordøst af Lersø Parkallé, Tagensvej og Nørre Allé mod Østerbro. Nørrebro har et areal på cirka 2,9 kvadratkilometer og 70.175 indbyggere. Området er derfor lige så tæt beboet som Manhattan og det tættest befolkede område i Danmark.

Bydelen som vi kender i dag begyndte først at tage form, da Københavns volde blev nedlagt i 1850'erne. Siden udviklede bydelen sig til et typisk arbejdkvarter med tæt karrébebyggelse og spredt industri. I dag har Nørrebro et kosmopolitisk og multikulturelt tilsnit, idet en betydelig del af indbyggerne er studerende, kunstnere eller har en anden etnisk baggrund end dansk. Over de sidste ti år har flere dele af Nørrebro fået et varieret kulturliv med mange caféer, tøjbutikker og restauranter, der ligger side om side med shawarmabarer og halalslagtere.

Dagmarsgades historie

Nr. 18 var fra 1899-1981 Arbejdernes Fællesbageri. En markant silo med reklamerne for "Rutana" og "Vitana" prægede gadebilledet fra 1950'erne og helt indtil fabrikken blev revet ned i 1980'erne.

Følgende personer var opført i telefonbogen i 1908 i Dagmarsgade: Murermester Mortensen, cigarhandler Sophus Olsen, værthusholder Johansen, malermester Thorsen, tømrermester Hansen, husejeraktieselskabet, restauratør Møller, slagtermester Jensen, kunstdrejer Andersen, forhenværende brændevinsbrænder Wonsild, detailhandler Grønning, smedemester Nielsen, murermester Høst, fabrikant Feddersen, detailhandler Holm, "PM Petersen Trikotageforretning", kelner Christiansen, vognmand Christensen, barber Jørgensen, forvalter Andersen (på Arbejdernes Fællesbageri lige om hjørnet), cigarhandler Andersen.

A/B Dagmarsgade 4-10 

I 1958 i nr. 10 boede der slagter Larsen, skomagermester Svann, Bogbindermester Christensen, vognmand Warburg (han bor der stadig i 1988), bryggeriarbejder Nielsen, tjener Ottesen.

I baghuset til nr. 10 havde Interpresse A/S Cliché Reproduktionsanstalt til huse, en underafdeling af tegneserieforlaget, der har udgivet bl.a. Basserne, Spiderman og Flip og Flop.

Områdekort

Med kortet kan området ses i fugleperspektiv. Brug musen til at trække rundt og panorere til venstre, højre, op og ned for at se områder uden for skærmen. Brug + (plus) og - (minus) for at zoome ind og ud.

Vælg mellem kort- eller satellit-visning ved brug af knappen på kortet.

Street View (gadevisning)

Med Street View kan du "gå en tur" i området og se, hvordan omgivelserne er - hvor langt der er til nærmeste café, supermarked, busstop m.m. Med kortet kan venner og familier, som måske bor langt væk, se hvor vi bor og vores omgivelser.

Har du lyst, kan du selv præge street view ved at lægge egne favoritfotos ind via Google - så vil dine fotos kunne vælges som alternativer, når andre klikker sig rundt her.